Læs mere om Linux
Linux er et stærkt og moderne alternativ til Windows og MacOS med fokus på frihed, privatliv og høj sikkerhed.
For brugere, der ønsker at prøve noget nyt – eller som er trætte af deres nuværende Windows- eller MacOS-system – er Linux et åbent og fleksibelt operativsystem, der giver dig fuld kontrol over din computer.
Overgangen fra MacOS til Linux er ofte meget glidende, da MacOS allerede bygger på en UNIX-kerne. Windows-brugere skal muligvis vænne sig til nogle nye arbejdsgange, men fordelene ved Linux gør hurtigt skiftet umagen værd.
Hvad er Linux?
Det system, vi i dag kalder Linux, hedder egentlig GNU/Linux, men i daglig tale bruges blot navnet Linux. Systemet blev udviklet i begyndelsen af 1990’erne og er altså langt fra nyt – faktisk blev det skabt omtrent samtidig med Microsoft Windows. Mange er heller ikke klar over, at Apples styresystem MacOS er tæt beslægtet med Linux.
Linux blev udviklet af den finske programmør Linus Torvalds i samarbejde med Richard Stallman. Stallman havde allerede i 1980’erne udviklet GNU-systemet, som senere blev kombineret med Linux-kernen og tilsammen dannede det komplette GNU/Linux-styresystem.
I dag tilbyder Linux et fuldt skrivebordsmiljø på niveau med både Windows og MacOS – med mindst lige så mange funktioner og muligheder som på en traditionel Windows- eller Apple-computer.
Et væld af programmer og muligheder
Når man skifter fra Windows eller MacOS til Linux, kan man ikke benytte programmer, der er specifikt udviklet til disse systemer. Til gengæld findes der tusindvis af gratis og open source-alternativer – blandt andet til Microsoft Office, Photoshop samt billed- og videoredigeringsprogrammer.
Send og modtag e-mails nemt med det indbyggede mailprogram.
Internet
Surf sikkert og hurtigt på nettet med Firefox.
Multimedieafspiller
Afspil både musik og film direkte på din Linux-computer.
Kontorpakke
Med LibreOffice får du en komplet kontorpakke til tekstbehandling, regneark, præsentationer og meget mere.
Netbank
Linux fungerer uden problemer med netbank, e-Boks og andre digitale tjenester.
Fotoprogram
Indbygget og brugervenligt program til billedbehandling.
Med Linux’ centrale softwarecenter har du adgang til et enormt udvalg af programmer, spil og værktøjer, der kan installeres direkte fra systemet. Takket være det indbyggede pakkehåndteringssystem foregår installationen hurtigt, sikkert og uden behov for teknisk viden eller komplicerede kommandoer.
Du får adgang til mere end 87.000 gratis og frie programmer – klar til brug.
